Om at transformere følelser

 © Helene Flendt 

Når jeg er ude at tale med folk, hører jeg ofte udtrykket ”Man må transformere sine følelser”.  Opfattelsen er at vores tanker og følelser forurener i det kollektive, og derfor må man på en eller anden måde lave om på disse.

Dette er en stor misforståelse. Det kollektive er fyldt med alt det, VI IKKE VIL HAVE MED AT GØRE. Alt det, vi ikke vil vedkende os og tage til os i os selv. Så hvis du mener, dine tanker og følelser er ”onde” eller ”forkerte” og skal laves om, er du allerede i gang med at fordømme dele af dig selv og bandlyse det ud i det kollektive.

Man kan ikke lave om på sine følelser. Man kan ikke forhindre sine tanker i at opstå. Ethvert forsøg herpå fører til fornægtelse, undertrykkelse og distancering og det har den stik modsatte effekt ! Så er det netop, at det forvises til vores ubevidste og lægger sig i stakken af det kollektivt ubevidste.

Følelser er følelser. Der er ikke noget forkert ved dem. De bliver kun forvredne og onde, når de ikke får et udtryk på rette tid og sted. Alle følelser er berettigede og fungerer som bindeled mellem sind og krop. De bevæger sig som bølger henover vores eksistens’ kraftfulde hav. Tanker er som luftstrømme, som skyer, der hele tiden dannes og forsvinder igen. Sådan fungerer vi – og det er der intet galt med.

Jeg har i min seneste bog skrevet om, hvordan tidens terapeuter taler om, at man skal erstatte negative tanker med positive eller arbejde på at blive ”den bedste udgave af sig selv”. Det er præcis sådan en løsning, som lyder SÅ forjættende (og nem), og som ikke virker, når det virkelig gælder.

På kort sigt kan man godt vænne sig til at tænke positivt. Men det grundlæggende fundament hvoraf dit mindreværd opstod, din vrede, din jalousi, din følelse af forladthed eller angst er ikke forsvundet. Det ligger stadig i din kælder og vil blive aktiveret før eller siden. Igen.

Du skal finde ud af, hvorfra det opstod engang for længe siden. Det kan være i din barndom – det kan være i fostertilstanden eller omkring fødslen. (At gå tilbage til tidligere liv er ikke nødvendigt, blandt andet fordi ens sind en tilbøjelighed til at opfinde historier for at  dække over virkeligheden. Dette sker,  når realiteten i dette liv er for smertefuld at have med at gøre.) Når du har set, hvordan et mønster er opstået,  må du generobre din angst , smerte  agression og sorg fra dengang. Dette er utroligt svært for de fleste; derfor stopper meget terapeutisk arbejde ofte her (hvis det overhovedet når så langt).

Og derfor opstår der ofte en massiv fornægtelse af følelser. Det har en konsekvens for den enkelte på sigt. Ikke bare følelsesmæssigt, men også fysisk.  Kroppen kan  holde følelser ude fra bevidstheden ved at spænde musklerne. Så mennesker der fortrænger følelser, vil gå rundt med en kronisk anspændthed forskellige steder (det kan være små muskler omkring  indre organer som f.eks. prostata, tarmsystemet, hjertet eller større muskler i ryg og nakke).  Dette skaber stress dvs. det aktiverer hormonsystemet således, at man biokemisk er i et konstant (alarm)beredskab, og det skaber igen spændinger. Over tid udmønter det sig i en eller anden form for sygdom.

At arbejde med sine følelser handler først og fremmest om at lære at identificere dem. Alt for mange mennesker har så dårlig en kontakt til deres følelser og krop, at de ikke engang ved, at de føler f.eks. vrede eller angst. De kan ikke mærke, når følelsen er der. De har tidligt lært at fortrænge dem eller omforme dem til (forskydning)  for eksempel tvangsbetonede tanker eller aktiviteter.  Disse mennesker har svært ved at mærke sig selv og styres af skiftende stemninger og fornemmelser eller af en overspændt mental aktivitet.

Derfor: man må først lære at mærke sine følelser, når de er der. I sig selv en langvarig opgave. Næste skridt er at lære at rumme dem, være med dem, anerkende dem. Uanset hvordan hvor stor en fortvivlelse, hjælpeløshed, vrede, skyld, skam eller angst det, drejer sig om.

Først når du har lært dit fulde følelsesregister at kende OG forstår at rumme det, vil du være i stand til at tackle dine følelser på en hensigtsmæssig måde i en krisesituation.  Det vil både give dig et langt mere levende liv, det vil give dig et langt mere realistisk liv (man mister ofte jordforbindelse, når man ikke vil have med sine følelser at gøre), og det vil gøre det lettere for dig at træffe gode valg for dig selv.

I forhold til tanker er det i dag dokumenteret, at mindfulnessbaserede metoder (som MBSR programmet fra den amerikanske læge Jon Kabat-Zinn) virker bedre end traditionel kognitiv terapi. Det vil sige en metode, der basalt set anerkender og accepterer tanker og følelser, som de er, men som man via mindfulnessmeditation lærer at iagttage. Uden fordømmelse.   Tanker og følelser kommer og går, og man kan lære at blive bevidst om denne proces gennem bl.a. mindfulnessmeditation.

Der er ikke noget forkert i at have alle mulige underlige eller negative tanker, men via MBSR eller MBCT (mindfulnessbaseret kognitiv terapi) er det muligt at lære sig ikke at blive hængende i tanken eller identificere sig med den.

Healing løfter for en stund

Der findes undervisere, som mener, at disse metoder er unødvendige. Som tror, at man kan transformere sig selv ved enkle måder, med healing eller energi. Men dette hjælper kun kort tid. Et energimæssigt løft, som man får f.eks. gennem healing, hjælper ikke den enkelte med at lave sine vaner om.  Det er nødvendigt at se og acceptere, hvad der foregår inden i en. At blive bevidst langt ind i afkrogene om, hvordan man reagerer mentalt,  følelsesmæssigt og kropsligt. Først når du kender dig selv, har du mulighed for at ændre en reaktion, som er automatisk – som er blevet en vane gennem et langt liv. Så kan du gennemskue mønstret og bryde det gennem vedvarende arbejde og opmærksomhed.

Men så længe du tror på, at du kan ”fjerne” eller ”transformere” f.eks. dine tanker og følelser, når du ikke særlig langt. Historien vil gentage sig før eller siden – især når krisen rammer og angsten får frit løb.

Når man undgår angst

Nogle nægter at have med angst at gøre. Ideen er, at man ikke skal give ”energi” til angst.  Min erfaring er, at det er umuligt at styre en så vild og instinktiv følelse. Den udspringer af vores ældste overlevelsesberedskab, har en fuld berettiget plads, og er ekstremt magtfuld.  Angst er – selv i sin overdrevne form – en del af vores menneskelige grundvilkår. Fordi vi er skrøbelige fysiske størrelser, er vi udsatte. Vi kan blive syge, vi kan dø, vi kan miste nogen vi holder af, vi kan miste hjem og tryghed med et snuptag.

Sådan er det bare. Og fordi vi har nægtet at anerkende denne sårbarhed og nægtet, at smertefulde tilstande er en naturlig del af livet, er vi blevet endnu mere udsatte. Vi aner ikke, hvordan man kommer tilbage til NU’et,  til en bekymringsfri væren, til kroppen  – i stedet løber vores tanker og følelser af  med os og gør vores liv til et helvede på jord.

Det er meget, meget vigtigt at vi lærer at forholde os til angsten. Lærer at se den i øjnene og acceptere den som en medspiller i livet. Hvis ikke vi gør det, vil den altid overraske os med sin styrke. Den vil komme, når vi mindst venter det og antage mange fordrejede klædninger: tvangsmæssige handlinger, tvangsmæssige tanker, afhængighed,  stress og rastløshed, konstant aktivitet,  irritabilitet, udmattelse, fysiske sygdomme og symptomer.

Hvis vi ikke tager os af angsten, er vi ikke i stand til at forholde os realistisk til de problemer, vi står op til halsen i på et globalt plan miljømæssigt og klimamæssigt. For når angsten lurer i det ubevidste, vil vi hellere undgå og flygte fra alt det, som kan aktivere den frem for at konfrontere det. Vi bliver mestre i at undgå at se sandheden i øjnene og bilde os ind, at der kommer en løsning ”udefra” eller ”oppefra”.  Så mens jord og luft og vand er ved at kvæles i gift, sidder vi med hænderne for øjne og ører og undgår at handle. Vi undgår også den kendsgerning, at de eneste, der KAN redde livsbetingelserne for mennesker på jordkloden  – og menneskene – er os selv !

PS: Jeg har lagt mærke til i selvudviklingskredse, at “emotioner” er et fy-ord. I stedet mediterer man sig væk fra følelserne eller gør sig følelsesløs. Ikke en konstruktiv vej for mig at se. Min erfaring er, at  angst, vrede og sorg er  nødvendige og uadskillelige dele af et levende liv. Hver gang du siger farvel til noget, er der smerte, sorg og et vandfald af andre brogede følelser. Kunsten er at føle det igennem, så dit hjerte stadigt kan stå på vid gab .  Det gør allerhelvedes ondt for at sige det, som det er,  men det er så vilkårene. Til gengæld er glæden lige om hjørnet.

Meditation er godt, men det er ikke og skal ikke være en flugt fra livet. Som en af mine kursister har udtrykt det: ”Lad ikke din meditationspude blive en sovepude”.
 Oktober 2009