© Helene Flendt
Hænder, hud, en andens krop. Kærtegn, knus, at ligge i ske. Nulren i håret, nussen af fødderne.
Det er så selvfølgeligt, at vi ikke tænker over det. Når vi altså får berøring. Den dag, det af en eller anden grund ikke foregår mere, tænker vi heller ikke videre over det. Livet har mistet noget af sin intensitet og farve, men vi sætter det ikke nødvendigvis i sammenhæng med tabet af fysisk kontakt.
Det taktile sans – det vil sige: berøringssansen – er en af de første, vi udvikler og det sker så tidligt, at vi ikke har sprog eller ord at sætte på.
Et signal om overlevelse
For mange år siden nynnede hele Danmark med på dansktophittet ”Rør ved mig, så jeg føler, at jeg lever”. Et budskab så basalt og så banalt at det gik rent ind.
Hvorfor er det så vigtigt ?
Berøring ligger meget dybt i vores psyke som et signal om tryghed og overlevelse. Kontakt med hud, kropsvarme og duften af mor er noget af det første, vi oplever, når vi bliver født. Menneskebørn er utroligt sårbare og afhængige i meget lang tid og adskiller sig derved fra mange andre pattedyr. Vi kan simpelthen ikke klare os selv de første mange leveår og er dybt afhængige af, at en anden tager sig af os, sørger for beskyttelse, varme og mad.
Det er slet og ret afgørende for vores overlevelse.
En række forsøg med abeunger, rotteunger og menneskebabyer har siden 1960’erne demonstreret betydningen af den tidlige tilknytning mellem mor og barn. Det er en unik proces, som både mor og barn deltager i og som er afgørende for udviklingen af barnets nervesystem og adfærdsmønstre. Får barnet ikke tilstrækkelig fysisk og psykisk kontakt – hvilket viste sig vigtigere end mad – er der betragtelig risiko for mangeartede problemer senere – herunder en stor følsomhed for stress
Så hvad sker der med et menneske, som ikke har haft tilstrækkelig kropskontakt som spæd ? Først og fremmest vil han eller hun ikke vide, hvad problemet skyldes. Manglen opstod så tidligt, at den ligger begravet i det før-sproglige lag. Dernæst vil der være en grundliggende usikkerhed, en mangel på tryghed eller tillid over for andre og verden. Husk at kropskontakten var en garanti for tryghed og overlevelse, og hvis den ikke var der – hvis lad os sige, barnet fik lov at ligge alene det meste af tiden – så mangler denne helt basale følelse af, at nogen tager sig af mig, verden er et sikkert sted; jeg skal nok klare mig.
Det har konsekvenser, men de er ikke totalt uoprettelige. Særlige behandlingstilbud til tidligt skadede børn kan hjælpe, ligesom man som voksen kan lære at håndtere sine vanskeligheder, så de ikke bliver en tyngende belastning resten af livet.
Massage er en hjælp
Mennesker, som længe har været underforsynet med berøring, er enten meget sultne efter omsorg eller har en tilbøjelighed til at isolere sig. Det kan være så slemt, at de oplever at blive meget kede af det, hvis de en dag får massage. Den nænsomme og bløde berøring i en massage trigger den taktile hukommelse og dermed det begravede savn. Det kan defor være en ide at fortsætte med at få massage jævnligt over længere tid, så man langsomt får fyldt sit hul og efterhånden kan nyde at blive rørt ved. Over tid vil det give mere overskud og fylde til livet.