© Helene Flendt
Egentlig er der ikke så meget at sige. Stilhed er stilhed. Også den indeni.
Det vil sige: ingen ord, ingen støj, ingen uro. Totalt blank. Intet. Nul. Zero.
Det er af typen ”Du ved det, når du er der”.
Men inden man når frem, kan det være nødvendigt at række ud efter det med ord – hvor mangelfulde de end er. Og for en dag at vågne til stilheden, er det absolut påkrævet at skabe plads til det indeni. Meditation er en træning i at skabe plads.
Stilhed har at gøre med at mærke sig selv – eller med at mærke Gud i sig – eller med at mærke livet vågne påny indefra. At finde det stille rum langt inde i en selv er at finde en tomhed af en særlig slags. En tomhed, der er svanger med livets kilde. Ud af den fødes din forbundethed til alting og Altet; heraf udspringer spiritualitetens virkelighed. I den absolutte tysthed forstår du, at livet er et spinkelt, glitrende net, som omfatter alt levende. Her mærker du hjertet vokse og en uendelig medfølelse med verden omkring dig.